Skip Navigation Links
Kursus
Cacher
Wiki
Forum
Materiale
Om GCC

 Skip Navigation LinksForside : Om GCC
 Om Geocaching Classic

Mit navn er Lars Lautrup-Larsen. Jeg har været geocacher siden 2002 og indtil sommeren 2010 var jeg webmaster for geocaching.dk, der på det tidspunkt var den største side om geocaching i Danmark.

Jeg har brugt tusindevis af timer på at formidle information om geocaching, holde foredrag, tale med mediefolk osv. osv - og har prøvet at promovere geocaching som den familievenlige fritidsaktivitet, der var den oprindelige ide.

I de senere år har geocaching desværre udviklet sig i, hvad jeg mener, er en helt forkert retning. Der er kommet langt mere fokus på statistikker, at finde så mange cacher som muligt, så hurtigt som muligt. Det siger sig selv at den selvsamme udvikling gør stor skade på det familievenlige aspekt i geocaching.

Der skal selvfølgelig være plads til, at man kan dyrke den type geocaching, man synes er sjovest - men jeg har desværre oplevet at mange nye geocachere har fået opfattelsen af, at geocaching drejer sig om statistikker, om at finde mange cacher og at det er det eneste, det drejer sig om.
Lars Lautrup-Larsen
Når de begynder at lægge deres egne, er det den type cacher, der placeres og det gør desværre at der bliver længere og længere imellem cacherne med de gode oplevelser.

Det gør at den klassiske form for geocaching er ved at drukne i statistik- og ligegyldige cacher og det er så ærgerligt, for den klassiske form for geocaching er om noget en pragtfuld måde at få motion, frisk luft, plus-tid med hele familien og lære nye spændende steder at kende.

Dette site er et forsøg på at sætte fokus på klassisk geocaching og jeg håber at du vil hjælpe mig ved at linke til sitet og/eller bruge et af de bannere, du finder her på din hjemmeside.

Jeg ønsker dig mange gode oplevelser med klassisk geocaching.
   
GeocachingClassic.dk er en privat hjemmeside.
Alle rettigheder til indhold tilhører GeocachingClassic.dk * Indhold fra dette site må kun benyttes med tilladelse!