Du behøver ikke ret meget udstyr for at gå i gang med klassisk geocaching. En computer
med internetforbindelse, en eller anden form for GPS-modtager og et par gode vandresko
eller -støvler. Så er du klar til at tage ud og finde cacher.
|
|
GPS-modtager
|
Når vi skal finde en cache har vi kun et sæt GPS-koordinater og en beskrivelse af
cachen at gå efter. Du skal derfor have en GPS-modtager, der kan vise dig vej til
cachen. I dag indeholder de fleste smartphones en GPS-modtager og der findes geocaching
"apps" på nettet, der kan gøre ens smartphone i stand til at kunne bruges
til geocaching.
Problemet med at bruge smartphones er dog, at de ikke særligt præcise og at de ikke
ret godt kan tåle fugt, støv og slag. Da geocaching foregår i al slags vejr, er
de ikke så velegnet. Er du i tvivl om geocaching er noget for dig, så brug din smartphone
til at prøve det af på en sommerdag med godt vejr.
|
Links:
|
Er geocaching noget du vil fortsætte med, anbefales det på det kraftigste, at du
anskaffer dig en GPS-modtager, der er beregnet til det. De kan tåle fugt og at blive
tabt i en mudderpøl - for det kan ske.
Der findes mange forskellige mærker af håndbårne GPS-modtagere, der er velegnet
til geocaching, men stort set alle geocachere i Danmark bruger en af modellerne
fra Garmin.
|
|
Så længe en GPS-modtager kan give dig retningen og afstanden til en cache, kan du
bruge den til geocaching - og det kan alle modeller. Derudover får du andre mere
eller mindre nyttige funktioner i GPS-modtagerne, jo større og dyrere model, du
vælger. Det kan f.eks. være et indbygget elektronisk kompas, faveskærm, touchskærm,
kamera osv. Hvor mange af disse ekstra ting, du har behov for og hvor meget du vil
ofre på en GPS-modtager, er op til dig selv at vurdere. Du kan som nævnt finde cacher
med alle modeller.
Du kan finde en sammenligning
af de forskellige modeller og en
vejledning i at købe en GPS til geocaching på Geo-Wiki´en.
|
|
Andet udstyr
|
Når GPS-modtageren er anskaffet kan man overveje, hvad man ellers kan få brug for
på sine ture - alt efter hvor de går hen. Mange geocachere har rygsækken fulde af
gadgets og outdoor-udstyr, men det er igen smag og behag.
Her er en lille liste til inspiration:
- Bytteting (forklares senere i kurset)
- Vandresko eller -støvler
- Tørre sokker
- Ekstra batterier til GPS-modtageren
- Handsker
- Drikkevand
- Førstehjælpssæt med plaster osv.
- Kompas
- Mobiltelefon
Inden vi er helt klar til at tage afsted, skal vi dog lige finde ud af, hvad det
er vi skal ud at lede efter - hvad en cache er for noget.
Det handler næste del af kurset om - og det finder du HER.
|
|